Legepladsens fysik

Overskriften, som vi har valgt for dette emne, kan virke lidt besynderlig, men skal ses i lyset af, at eleverne ofte møder fysikfænomener i hverdagen – uden at vide af det. Den ønskede kobling kommer heller ikke i fysik/kemi-undervisning, da problemstillingerne ofte her er for abstrakte. Vi ønsker derfor med dette emne at tage udgangspunkt i noget, som eleverne kender – nemlig legepladsen.

Begrundelserne for valg af emne skal også ses ud fra CKF, hvor der står at : ”Undervisningen skal rumme eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske…grundfænomener. Der lægges vægt på fænomener, der er tæt forbundet med brugen af vore sanser.”

Klassetrin :

Vi har valgt at placere forløbet i 9 – 10 kl. på den baggrund, at der kræves meget af eleverne, som skal kunne arbejde selvstændigt med opgaven. En anden begrundelse for valg af dette klassetrin er elevernes evne til at tænke abstrakt.

Mål med emnet :

- erhverve sig viden om, hvad der har indflydelse på faldtiden, og hvad der muligvis kan nedsætte denne.

Et af de pædagogiske mål med forløbet er, at eleverne skal kunne arbejde selvstændig i grupper og formidle resultater og viden til andre, samt at de opnår indsigt i, at fysik ikke blot er noget man beskæftiger sig med i fysiklokalet.

Eleverne skal kende til arbejdsformen i fysik/kemi, de skal kunne arbejde i grupper med selvstændige problemstillinger. Af faglige forudsætninger vil det være en fordel, hvis eleverne har kendskab til tyngdekraften, men ellers er ikke knyttet nogen særlige forudsætninger til dette forløb.

Undervisningsforløbet Legepladsens fysik :

I det følgende kan man læse om, hvordan vi har tænkt os at eleverne skal arbejde med emnet ”Legepladsens fysik”. Støttearkene i denne opgave skal ses som lærerens støtte til elevernes egne undersøgelser, arkene udleveret ikke til eleverne. På lærerarkene giver vi vores bud på, hvordan man kan arbejde projektorienteret med de selvvalgte emner.

Som det fremgår af ovenstående ligger vi ikke vægt på faglige forudsætninger. Vi er selvfølgelig godt klar over, at når eleverne går i 9 –10 kl. har de sikkert arbejdet med mekanik før. Vores hovedformål med dette undervisningsforløb er, at eleverne får mulighed for at undersøge ting fra hverdagen, uden at de har forudsætning for at vide hvad det er de ”leder” efter. Det er vores opfattelse, at man på den måde lettere kan ændre elevernes forhåndsopfattelse samtidig med at de faktisk lærer noget.

Eleverne skal undersøge ét af legepladsens rekvisitter og fremlægge deres undersøgelser og eksperimenter for resten af klassen.

Oversigt over emnet :

*Udførelse*	*Lektioner*
Samtale/omlæg til projekt	1
Elevopgaver : 1. Gyngen. 2. Rutschebanen. 3. Tårnet.	6-8 - -
Elevfremlæggelse	6-8
Evaluering af projekt	1-1½

Klik på hyperlinksene for at se forsøgsresultater og arbejdsark

Arbejdsgang :

Arbejdsformen vil derfor i dette undervisningsforløb være en lidt anderledes end man ellers er vant til i fysik/kemiundervisningen. Måden som vi ønsker eleverne skal arbejde på, afspejler meget projektopgaven, som eleverne på nuværende tidspunkt allerede har kendskab til. Det gør at eleverne ikke er fremmede over arbejdsmetoden, og derfor kan koncentrer sig om det indholdsmæssige.

Grunden til at vi har valgt at arbejde på denne måde, er selvfølgelig vores pædagogiske overbevisning, men også at måske nogle elever vil kunne beskæftige sig med den naturvidenskabelig del til den endelige projektopgave.

Eleverne skal arbejde sammen i 4-mandsgrupper og skal tage udgangspunkt i egne spørgsmål, som undervejs bliver til flere spørgsmål og problemstillinger. Eleverne skal prøve at finde ud af, hvordan det hænger sammen. De må undervejs gøre sig tanker og tage deres forhåndsviden op til overvejelse.

At kunne nå et stykke ad denne vej kræver, at eleverne undervejs tilegner sig kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder, som kan forbedre deres undersøgelsesarbejde. Dette sker igennem samtaler og undervisning, som tilrettelægges af læreren, der hele tiden følger eleverne i deres arbejde og hjælper dem, når der opstår problemer.

Det hører også med til denne arbejdsform, at eleverne kan sammenfatte deres tanker og overvejelser og formulere dem på en sådan måde, at de kan præsentere dem for andre.

Fremlæggelse kan ske på mange måder eksempelvis : vægavis, vise forsøg, videooptagelser, udstilling, foredrag osv.

I hele forløbet vil eleverne være udstyret med en logbog, hvori de beskriver deres arbejde og hvilke tanker, de gør sig om forskellige fænomener/forsøg.

Det er en uvurderlig hjælp at gøre sine egne notater om iagttagelser, undersøgelser og målinger i forbindelse med praktisk arbejde. Logbogen er for eleverne en slags notatbog, hvori den enkelte elev gør sig notater om vigtige og interessante hændelser. Det være sig vigtige nøgleord, begreber fra lærer- og elevforedrag eller klasse- og gruppesamtaler.

En del af undervisningen i faget drejer sig om at give mulighed for at opnå vaner med at notere og gøre omhyggelige optegnelser. Samtidig er det en mulighed for dels at holde sammen på sine tanker, dels at styrke sine skriftlige udtryksfærdigheder.

Logbogen skal være til hjælp både for eleverne, men også for læreren, som derved kan se, hvad eleverne beskæftiger sig med, og hvilken forhåndsviden eleverne har.

Logbogen kan hjælpe læreren med at nå rundt til alle eleverne, således at han/hun får respons på sin undervisning samt indblik i hvilke problemer, som eleverne tumler med.

Elevopgaver.

Generelle overvejelser inden påbegyndelse af elevopgaver :

Under udførelsen af forsøgene løb vi ind i en række problemer, som er vigtige at have i mente, når man sender sine elever ud i et sådan projekt. Det kunne eksempelvis være :

- tyngdeaccelerationen kan være svær at beregne udfra forsøg på legepladsen,

Elevgrupperne er sammensat af 3 – 4 elever, hvilket hænger sammen med, at nogle af forsøgsopstillingerne vil kræve for meget af 2 elever. Eksempelvis vil det være nyttigt at have flere tidtagere, da nøjagtigheden så bliver mere præcis. Disse grupper er sammensat af læreren i samråd med eleverne. Da vi ønsker at grupperne skal kunne fungere optimalt, samtidigt med at de ikke må blive rene drenge- eller pigegrupper.

Som oplæg til dette delemne, laves der et oversigtsskema på tavlen. Det kunne eksempelvis se således ud :

I fællesskab hjælper lærer og elever hinanden med at sætte fysiske begreber på de forskellige rekvisitter. Resultatet kunne være ovenstående.

Eleverne diskutere nu i grupperne, hvilke rekvisitter de vil undersøge nærmere. Resultatet af denne diskussion bliver, at grupperne vil undersøge følgende tre emner : Gynge, rutschebane og legetårn.

Der vil dermed blive to grupper om hvert emne, da klassen er på 24 elever. Dette ser vi ikke som nogen ulempe, da eleverne på den måde kan lærer af hinanden og ser, hvordan man kan undersøge fra flere vinkler.

Projektorienteret arbejde bliver ofte forstået som elevernes eget undersøgelsesarbejde – uden lærerindblanding. Sådan opfattes det tit af både elever og lærere. Lærerrollen er altså en anden, end vi ellers er vant til. Nogle kalder rollen for vejleder, konsulent, men læreren skal i sit arbejde følge grupperne, stille spørgsmål til grupperne om, hvor langt de er nået, spørge om deres spørgsmål er besvaret. Ofte er det sådan, at hvis ikke læreren fastholder eleverne i deres problemstillinger, vil de have glemt, hvad det var, de skulle undersøge. Derfor er det også vigtigt, at eleverne bruger logbogen til at notere problemstillinger ned i, således at man som lærer kan fastholde eleverne i deres problemstillinger.

Vi ønsker ikke, at logbogen skal være en slags påklisteret idé, som eleverne bare skal føre eller notere i. Vi mener, at hvis eleverne fra starten af skoletiden lærer at notere observationer og resultater i logbogen, så vil det være en naturlig handling for eleverne i de ældste klasser.

Selvfølgelig vil der undervejs være fællessamlinger, hvor man prøver at få et fælles overblik over de enkelte grupper, stille spørgsmål som : Hvor langt er I med jeres problemstilling ? Hvad er det næste, som I vil foretage jer ? Hvad er meningen med det – hvad skal det føre til ? Hvad er det, I vil finde ud af ?

En anden af lærerens opgaver kan blive at løse samarbejdsvanskeligheder i en gruppe, fx ved at ændre arbejdsdelingen i gruppen og hjælpe gruppen til at samarbejde igen.

Desuden er der en del, som læreren skal overveje før projektarbejdet går i gang, bl.a. hvem der bestemmer valg af elevopgaver. En anden ting som også er vigtig for at projektet kan lykkedes, er at læreren gør op med sig selv, hvem det er, der skal styrer projektet. Er det læreren ? Eleven ? Eller måske en fælles løsning ?

Vi mener helt klart, at det må være en fællesstyring af projektet, som er den bedste løsning, hvor dialogen lærer og elever imellem er ”nerven” i styringen.

Eleverne har ansvar for deres undersøgelsesarbejde, men læreren har ansvaret for at fastholde eleverne på deres ansvar, for at støtte og udfordre dem undervejs i forløbet.

Når eleverne er i gang med deres projektarbejde bliver lærerens opgave at vejlede grupperne. Vejledningen kan være ønsket af eleverne eller af læreren, som ønsker at forhøre sig om, hvordan projektet skrider frem.

Lærerens opgave bliver derved systematisk at følge elevernes arbejde og tage stilling til deres behov, hvordan kan de komme videre og dybere ind i stoffet osv. Det kunne for eksempel være at gruppen, som arbejder med rutschebanen, ikke har tænkt på at pakke klodsen ind i forskellige materialer, og dermed undersøge forskellige materialers gnidningsmodstand.

Denne arbejdsmetode giver selvfølgelig også eleverne en anden rolle. De skal kunne arbejde selvstændigt i grupper og arbejde problemløsende med en opgave. Nyt i rollen som elev er også, at man er med i selve beslutningsprocessen, lærer og elever beslutter sammen hvilke emner de vil undersøge. Hvis et arbejde skal tage sit udgangspunkt i problemer, som ikke bare er problemer for læreren, men for eleverne, må de nødvendigvis også have indflydelse på, hvad der arbejdes med og hvordan.

Hver gruppe får 30 minutter til fremlæggelsen. Da der er to grupper om hver elevopgave, kunne det være en fordel, hvis man blandede fremlæggelserne, således at der ikke kommer to fremlæggelse af samme elevopgave i træk.

Læreren bør også undervejs i forløbet spørge eleverne mht. fremlæggelse af elevopgaven. Nogle grupper tænker meget tidligt på fremlæggelsen, hvilket kan virke hæmmende for selve projektet, her bør læreren prøve at få gruppen til at tænke mere på selve indholdet. Tit løber eleverne på praktiske problemer, når de vil fremlægge deres projekt for klassen. Dette kan eksempelvis være i form af en video, som viser nogle af de undersøgelser, de har gjort sig. Her bør læreren vejlede eleverne både mht. anvendelse af videokamera, samt om der i det hele taget er tid til optagelse, redigering mm.

Når en gruppe har fremlagt deres elevopgave, evaluerer klassekammeraterne og læreren gruppen.

Med selve fremlæggelsen afsluttes projektet. Temaet Mekanik kan uddybes til at arbejde eksempelvis med cyklens fysik, hvor man kan undersøge hastighed, acceleration, kraftoverførsel osv.

I diskussionen om evaluering er det vigtigt at præcisere for eleverne, hvad som er hensigten. Det er ikke blot læreren, som evaluerer undervisningen, men også eleverne.Der vil selvfølgelig også undervejs foregå evaluering eller refleksion fra lærerens side omhandlende undervisningen.

Kildebetegnelse :

Kilde 3 : Kristensen, Hans Jørgen : En projektarbejdsbog , Undervisningsministeriet Folkeskoleafdelingen 1997

Kilde 4 : Andersen, Ingolf m.fl. : Fysik og kemi for 10. klasse , P.Haase & Søns forlag 1979

Emne/udgangspunkt :

Begrundelse for valg af emne :